Om Atletik

På disse sider finder du info om atletikudvalg og andre praktiske oplysninger.

Læs atletikafdelingens beretning for 2016 klik her

 

 

 

Velkommen til atletikafdelingen i Skive AM

 

Vi tilbyder et godt træningsmiljø, der gradvis giver mulighed for at specialisere sig indenfor atletikkens discipliner. Fælles for træningen er, at det skal være sjovt at komme til træning, og at vi har plads til alle.

 

Som medlem af klubben har du mulighed for at benytte nogle af landets bedste træningsfaciliteter. Her tilbyder vi bl.a. et moderne atletikstadion, en opvarmet atletikarena og Krabbesholm Skov et spydkast fra stadion.

 

Kunne du tænke dig at starte til atletik, er du velkommen til at møde op til træningen og være med. Vi tilbyder to ugers prøvetid, inden du skal meldes ind i Skive AM. Du er velkommen til bare at møde op og være med, men du er også velkommen til at kontakte trænerne. Se nærmere her.

 

 

Børneatletik 6 - 13 år

 

Atletik for de 6- 13 årige har fokus på motorisk udvikling, koordination og leg. Hos de yngste udøvere er træningen præget af leg og motorik.

Motorik og koordination skal bruges indenfor alle atletikkens discipliner og er derfor vigtigt at lære som ung.

 

Vi lægger vægt på at børnene engagerer sig socialt og får opbygget både selvtillid og koncentrationsevne, samt holdånd og kammeratskab.

Den tekniske udvikling af atletikøvelserne har fokus på de grundlæggende færdigheder, så man bliver klar til at deltage i atletikstævner.

 

Se træningstidspunkter her

Se trænere her

 

 

Atletik for 14 +

 

I 14 + træner både ungdom og senior i et træningsfællesskab.

 

Ved overgangen fra børnegruppen til 14 + begynder man typisk at specialiserer sig indenfor de discipliner i atletikken, som man gerne vil dygtiggøre sig i. Her tilbyder Skive AM dygtige trænere med mange års erfaring - i de fleste discipliner.

 

Se træningstidspunkter her

Se trænere her

SENESTE NYT