Fordelsprogram

POWERTEAM profiler tilbydes:

 

  • En sponsoreret Skive AM overtræksdragt e.lign. fra Trimtex med POWERTEAM, POWERTEAM+ eller POWERMASTERS logo.

  • 30 % rabat på køb ved sportsbutikken Givskov løb.

  • Behandlinger og vejledning hos FysioDanmark Skive, Christiansgade 15, til nedsatte priser.

  • Mulighed for at modtage økonomisk støtte til træningsaktiviteter, -lejre og konkurrencer (op til 5.000 kr.).

  • Betaling af gebyr til Dansk Atletik Forbunds decentrale og centrale talentudviklingssamlinger (1.500 - 2.000 kr. pr. år).

  • Betaling af gebyr til landsholdsudtagelse samt udtagne hold (2.500 kr.). 

  • Tilskud til stævner i ind- og udland gennem ansøgning til atletikudvalget, evt. i form af en økonomisk rammeaftale for den kommende sæson.

  • Tilskud til skadesbehandling gennem ansøgning til atletikudvalget og efter henvisning fra praktiserende læge. 

  • Transportstøtte mellem bopæl og Skive i forbindelse med træning og stævner, hvis man er flyttet til en anden by efter færdiggørelsen af ungdomsuddannelse pga. arbejde eller uddannelse, og fortsat ønsker at stille op for Skive AM. Støtten aftales med den enkelte. Udgangspunktet er billigste offentlige transportmiddel.

  • Betalt kontingent til Skive AM, såfremt man er nødt til at melde sig ind i en anden klub for at kunne træne, men stadig stiller op for Skive AM.

 

 

For at optimere håndteringen af skadede POWERTEAM atleter er der indgået en sundhedsordning mellem klubben og FysioDanmark i Skive. 

 

Det betyder, at atleterne kan tilbydes en hurtigere udredning og afklaring af skaden samt et efterfølgende behandlings- og genoptræningsforløb til nedsatte priser (egenbetaling).

 

For at benytte sundhedsordningen skal du være med i POWERTEAM, og skaden skal være idrætsrelateret. Henvisning til fysioterapien kan ske via egen læge, din træner eller kontaktpersonen for elite- og talentudvalget.

 

Sundhedsordningen indeholder flg. ydelser og priser:

  • Behandlingsforløb af idrætsrelateret skade med lægehenvisning, egenbetaling 133 kr. samt efterfølgende konsultationer 88 kr. Ved medlemsskab af Sygeforsikringen "danmark" vil der kunne modtages tilsvarende refusion på beløbene. Dvs. gratis konsultationer, hvis atleten er medlem af "danmark". 
  • Shockwave eller laserbehandling, tillæg på 50 kr. pr. behandling.
  • Recovery boots, tillæg på 75 kr. pr. behandling.
  • Ultralydsscanning, tillæg på 300 kr. pr. behandling.

SENESTE NYT